Der er få ting her i livet, der føles helt så spændende, som når man lige har bestået sin køreprøve. Det er for alvor et skridt ind i de voksnes rækker: nu har du lov til at køre en bil helt selv! Det er altså på alle måder en stor dag. For nogle er det ekstra specielt, fordi de også har udsigt til at få deres første bil. Nogle har sparet op i lang tid, for at have råd til en bil, når de endelig kunne komme til at køre i den. Aldrig er så heldige at få en bil i gave af deres forældre. Der er selvfølgeligt også dem der må nøjes med at låne en bil i ny og næ, ind til de kan få råd til deres egen. Under alle omstændigheder er den dag, hvor man køber sin egen bil for første gang, også en meget stor dag.

Det er en dag mange ser frem til med længsel, men som på en eller anden måde alligevel formår at overrumple én. Det kan nemlig godt være en kompliceret opgave sådan at skulle vælge hvad for en bil man skal have som sin første ? i hvert fald hvis man vælger at gøre det kompliceret. Der er trods alt mange tusinde forskellige biler at vælge imellem, og ens viden omkring forskellen på de forskellige biler er typisk ret begrænset, når man er ny bilist.

Det fører desværre til, at folk har en tendens til at overtænke købet af deres første bil. Vi vil jo gerne gøre det rigtigt godt, og ende ud med en bil der er helt rigtige for os og vores behov. En bil er selvfølgeligt også en stor investering, så lidt omtanke skal man da have med sig, når man begiver sig ud for at handle. Men hvis du gør for meget ud af det, så ender du i bedste fald med at spilde din tid. I værste fald ender du ud med en bil, som har den modsatte effekt af det, du rent faktisk har brug for.

Lad os sige du bruger flere måneder på at kigge på forskellige bilmærker, bilmodeller og måske alt hvad der findes af ekstra-udstyr derude. Man kan slå alt den slags op på internettet, så det er fristende at begrave sig i viden og muligheder. Problemet med denne tilgang er, at du sandsynligvis ender med at forelske dig i en bil, som det er helt og aldeles urealistisk, at du kan få fat i. Dit budget er sandsynligvis begrænset når nu det er din første bil vi taler om.

Selv hvis det lykkes dig at finde drømmebilen, og du på en eller anden vis får skrabet penge nok sammen til at købe den, så er du stadig i problemer. Du er nemlig ny bilist, og det betyder at du i forvejen godt kan være nervøs for at køre rundt i trafikken. Hvis du kører rundt i en splinterny drømmebil så er det endnu mere angstfremkaldende: du har absolut ikke lyst til at lave en ridse eller en bule i bilen!

Stop derfor med at overtænke tingene, og køb dig i stedet en brugt skoda. Det er med god grund, at brugte Skoda?er er nogle af de mest populære førstegangs-biler for nye bilister. De er stabile, har et højt niveau af sikkerhed, og så er de også til at betale for.