I disse kolde vinterdage kan det sommetider virke som om, at intet kan ændre på dit lidt nedtrykte humør. Vejret er koldt, de gode serier på Netflix er blevet set og dit værelse er bare virkelig kedeligt. De første to ting kan være lidt svære at løse, man kan selvfølgelig sende en bøn afsted til vejrguderne og sende en lidt vred besked afsted via Facebook til Netflix. Men det er ikke sikkert at nogle af delene virker. Problemet med værelset kan dog nemt løses:

Gør det mere hjemmeligt med farver

Hos mange danskere er der kommet et indbygget beskedenheds-gen, vi er simpelthen for bange for at skille os ud. Dette kan tydeligt ses på valget af farver til vores tøj og til vores værelser. Sort og hvidt. Til tider er nogle dristige nok til at vælge grå eller andre jordnære farver. Men i en tid, hvor solen først lige er begyndt at titte frem og desværre kun er på himlen få timer om dagen, så er sort og hvid ikke de farver, der bringer det bedste humør frem hos én. Derfor kunne en løsning til et lidt mere hjemmeligt hjem eller værelse være, at bruge lidt flere festlige farver. Her snakker vi ikke om brun eller grå, nej farver som grøn, blå, rød eller gul – farver der på en eller anden måde bringer en beroligende og dejlig følelse med sig.

Planter i alverdens former

Hvilken bedre mulighed for at skabe et mere levende værelse end ved, at bringe en smuk og grøn plante ind i værelset? Jo, det skulle da lige være ved, at bringe flere forskellige, smukke planter ind i værelset. Her snakker vi om alle mulige planter, alt fra smukke orkidéer til kødædende planter der spiser fluer og insekter. Og for lige at ?spice? din plantesamling op, hvad så med at tilføje chiliplanten Carolina Reaper, som siden 2013 har været kåret som verdens stærkeste chili, til din samling? Det kunne være en sjov plante, at have stående, når vennerne kommer på besøg, og i kan lave chilikonkurrencer, som Chili Klaus og kåre den bedste chilispiser. For også at udvide mulighederne for, hvor planterne kan blive placeret, så kunne man vælge at købe sådan nogle planteholdere der kan hænge fra væggen. På den måde for du skabt et mindre firkantet og mere livligt værelse.

Personlige og inspirerende billeder

For at skabe en bedre stemning og et mere personligt værelse, kunne man finde sine yndlingsbilleder af familien, vennerne og kæledyret frem, samt inspirerende citater og smukke fotografier. På den måde får du skabt et værelse, som er DIT, og som ikke ligner nogen andens. Man kunne klistre billederne op på en snor og lave dem til guirlander, der kunne hænge i loftet eller langs væggene, på den måde for du også gjort værelset knap så bart.

Få styr på dit højskole værelse og få det indrettet.

Se også hårde hvidevarer reservedele