Vi har kæmpet og kæmpet. Først tog vi del i den generelle kvindebevægelse. Der ønskede, at blive behandlet på fod med mænd. Vi tænkte At, hvis vi kunne komme op på den lighed ville resten af vores problemer være løst Hvis folk fik øjnene op for At vi alle er mennesker og alle fortjener, at blive behandlet med respekt og kærlighed Men ak. Kvindekampen er efterhånden endt i papirnusseri og lovgivning fremfor et reelt skred i vores medmenneskelige opfattelse. Nu kan vi få lov, at stemme. Og vi kan brokke os, hvis vi ikke får samme løn som mænd. Vi kan lægge sag an mod frisører. Der adskiller mellem kvinde- og herreklip Men var det virkelig det. Der var målet?, At få flere regler. Som folk skal overholde? Det betyder ingenting. En person er ikke et godt menneske Hvis den eneste grund til, at smiler til folk og taler pænt er At nogen har ham en pistol for panden. Kvinder er ikke blevet mere i nogen opfattelse , fordi ingen tør forskelsbehandle dem på baggrund af deres køn; Denne forskel er kun endnu tydeligere hos os store kvinder? det er stadig uendeligt tydeligt for os hvor meget der diskrimineres. Hvor andre har lagt faklerne. Er det os. Der må stå stærke tilbage og brænde BH?erne. Kampen er ikke vundet endnu Så vi må stå sammen og presse for forandring.
Vi må anerkende, at der er sket noget. Der er kommet plus size modeller og tøj til store kvinder. På flere måder virker det, men som om At der stadig er tale om en overfladisk forandring. er det, da rart At man nu kan springe i Zizzi Kjoler og ikke selv skal sidde og sy noget sammen for, at se ordentlig ud Men det her er ikke en kamp om, at gøre vores lavpraktiske gøremål lettere? det er en kamp om en generel accept af At vi har retten til vores krop. Som jeg ser det. Er meget af den forandring der er sket drevet af markedskræfter og profit. Der hyres ikke plus size modeller, fordi folkene bag er vågnet op fra deres hjernevask omkring kropsidealer? nej. Der har derimod været folk i branchen der har øjnet en mulighed for, at hive noget opmærksomhed (og derved øget fortjeneste) hjem på, at være?modige? og udfordre status quo. Der er intet der tyder på At vi er det mindste tættere på en verden hvor modellerne der viser tøjet frem ligner almindelige mennesker; Det er stadig de ultra-tynde modeller med spiseforstyrrelser der er eftertragtede. Og, så sprudler man det lidt op med en plus size model eller også to for, at vinde noget god presse og gemme sig for kritik.
Kampen er ikke slut endnu kvinder. Sammen står vi stærkest? lad os åbne folks øjne for At vores kroppe tilhører os selv!