Da biler først rigtigt begyndte at blive noget, som mange mennesker havde mulighed for at eje og køre, så var der nærmest kun ét krav til en bil: den skulle på effektiv vis kunne transportere os rundt. Det var jo en helt fantastisk nyskabelse i sig selv, sådan at have et motoriseret køretøj der kunne flytte mennesker, og endda tunge genstande, fra det ene sted til det andet. Hvad mere kan man kræve af sådan en fantastisk opfindelse? Komfort, udseende og alt muligt andet kom i anden række. Eller det er måske endda for meget: de var slet ikke i folks tanker, så det var nok nærmere tyvende række eller noget i den stil. Ingen stillede høje krav til andre ting i en bil end det, som den primært var kommet til verden for at hjælpe os med: transport.
Men efterhånden som bilen blev integreret tæt ind i vores liv, og der kom stor konkurrence på markedet, så begyndte de andre faktorer at have en betydning. Mange mennesker bruger flere timer i deres bil hver dag, så det er et sted hvor vi virkeligt kan værdsætte god komfort og nem manøvrering. Bilproducenterne kan også dårligt konkurrere på transport-aspektet ? det er jo noget alle biler kan, og som det er svært at lave særligt meget innovation indenfor. Men hvis en producent kan gøre deres bil flottere at se på, mere lækker at sidde i, få den til at bruge mindre benzin per kilometer eller lignende, så kan de skille sig positivt ud fra konkurrenterne og sælge flere biler.
Det forandrer sig hele tiden hvad den afgørende faktor er, når vi er ude at vælge en bil. Der er selvfølgeligt nogle rent subjektive faktorer, som eksempelvis hvordan vi synes en bil skal se ud. Der er også nogle rent praktiske ting: når familien får en ny baby, så kan det ofte stille nye krav til den bil, man kører i. Men der er også nogle helt generelle tendenser: en slags ?mode? når det kommer til hvad vi generelt leder efter i en moderne bil.
Det der er rigtigt meget fokus på lige nu er rummelighed. Det er efterhånden blevet så billigt at producere biler, at det ikke længere giver mening at spare helt vildt på materialerne ved at bygge kompakte biler. Det føles langt bedre at have luft omkring sig, og det er da kun fair, at passagerene bag i bilen også har plads til deres ben. Et rigtigt godt eksempel på en moderne bil, der virkeligt har taget højde for rummelighed i sit design, er den nye renault captur. Her har Renault sørget for, at alle passagerer i bilen har god plads omkring sig. De har endda sørget for at bagsæderne kan foldes helt sammen, hvilket også giver rummelighed i form af et udvidet bagagerum.