Jeg har altid troet, at jeg var ganske selvsikker og at intet eksternt ville kunne røre mig. Jeg følte jeg havde fået magten over mine følelser, og at intet ville kunne slå mig ud. Jeg havde en fast rutine hver eneste dag, og min virksomhed voksede måned for måned. Jeg var stolt af det jeg havde skabt, og det hårde arbejde jeg lagde i virksomheden hver evig eneste dag. Min far havde lært mig, at hårdt arbejde altid belønnes, og er den afgørende faktor imellem folk med succes, og dem uden.

Jeg var medlem af flere foreninger og grupper, hvor der også ved medlemmer fra konkurrerende virksomheder. Det var egentligt ganske hyggeligt, og vi kunne faktisk nogle gange hjælpe hinanden til alles gevinst. Jeg følte mig på ingen måde truet af disse konkurrenter, da det var tydeligt, at de ikke arbejdede nær så hårdt som mig. Den ene havde arvet virksomheden fra sin far, og tog lidt det hele for givet. Den anden havde udelukkende startet egen virksomhed, fordi han var doven og ikke kunne lide at blive sat i gang med arbejde af en chef. Så selvom de begge to tjente okay med penge, så havde jeg ingen frygt for at de nogensinde ville true min egen forretning.

Men så en dag, var der flere af mine kunder, der hoppede over til de to konkurrenter. Jeg blev mildest talt overrasket: hvad i alverden skete der? Var de begyndt at arbejde hårdere end jeg gjorde? Så jeg tog en god snak med dem over de næste par dage. Bare hvor jeg sådan diskret spurgte ind til deres forretning, og om der var sket noget spændende for tiden.

Det viste sig, at de ikke var begyndt at arbejde hårdere. Nærmest tværtimod: de glædede sig begge over at have endnu mere fritid end de plejede at have. Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Men de var åbenbart begyndt at bruge noget hubspot software, som havde gjort deres arbejde meget nemmere.

Jeg havde aldrig rigtigt kigget på software. Jeg havde jo Excel og min notesbog, og det fungerede fint. Alt tid jeg kunne have brugt på at undersøge alternativer brugte jeg i stedet på at knokle på alle de andre ting. Det var hvad der gav mig en fordel til at starte med, men også hvad knækkede mig nu. De havde fået en teknologisk fordel, som jeg havde overset, på grund af min fokus på at arbejde så hårdt jeg kunne altid.

Det fik mig helt ned i kulkælderen, og jeg havde mest af alt lyst til at lukke virksomheden og prøve kræfter med noget andet. Gerne noget, hvor mit hårde arbejde stadig var alt hvad der skulle til for at være den bedste. Men til sidst bed jeg tænderne sammen, og indså at jeg bare måtte oppe mig. Nu om dage, er det vigtigere at arbejde smart, end kun at arbejde hårdt.