Efteråret nærmer sig med hastige skridt, og med en ny årstid følger der nye vaner og rutiner. Der sker ofte mange små ændringer i ens hverdag, når årstiderne skifter; man skal pludselig tænde for varmen, skifte ud i garderoben og finde de varme støvler frem. Alle disse ændringer kan måske virke en smule uoverskuelige, og netop derfor vil følgende artikel guide dig til den bedste overgang til efteråret.

Ryd op og smid ud

For at få den bedste start på en ny årstid kan det være en god idé at rydde op og sortere skabe og skuffer. Pak sommertøjet væk så der bliver plads til efterårsgarderoben. Stil sandalerne ind bagerst i skabet og find vinter- og gummistøvlerne frem igen. Ryd ud i alle køkkenskabene så der bliver plads til at fylde te og kaffe op på hylderne, inden dagene bliver koldere og halsen hurtigt har brug for noget varmt at drikke. Generelt er det altid en god idé at rydde op og sortere et par gange om året, og en ny årstid er den perfekte anledning til dette.

Fyld køleskabet med frugt og grønt

I overgangen fra sommer til efterår bliver rigtig mange ramt af forkølelse og sygdom. Derfor er en god forberedelse til den nye årstid at tanke op på vitaminer. En nem måde at gøre dette på er ved at fylde køleskabet med en masse frugter og grøntsager. Sørg for at spise sundt og varieret så du holder din krop sund og styrker immunforsvaret. På den måde sikrer du dig et raskt efterår.

Ny årstid = Nyt overtøj

Med en ny årstid følger der som sagt en ny garderobe. Det vigtigste element, der skal udskiftes, er uden tvivl overtøjet! Med andre ord skal du investere i en ny jakke. Væk med den lette og tynde sommerjakke og ind med en ny og varmere efterårsjakke, der passer til den nye årstid. Hvis dit overtøj passer til årstiden, er du ikke bare sikker på at holde dig varm, du holder også sygdom på afstand.

Forbered dig på mere indendørshygge

Efterår betyder desværre også dårligere vejr og med stor sandsynlighed flere regnvejrsdage. Men der er ingen grund til at vende det til noget negativt ? det handler om at få det bedste ud af regnvejrsdagene. Forbered dig på mere indendørshygge inden efteråret for alvor rammer, så du er klar, når regnvejret begynder at nærme sig. Sørg for at have snacks i skabene og gå på indkøb efter nye bøger og film. Måske du også trænger til et nyt, varmt tæppe? Sidst men ikke mindst skal du sørge for at have alle dine abonnementer på plads. Netflix og HBO er en sikker vinder, når der er dømt indendørshygge. Med ovenstående ting på plads, er du klar til at få det bedste ud af en regnvejrsdag!