Stenslag er aldrig sjovt. Du kører ud af vejen i dine egne tanker, smiler lidt ved tanken om at du snart skal se vennerne igen, og så sker det. Det sker på et split-sekund, men følelsen hele vejen ned igennem kroppen når du hører lyden, den varer længe. Den varer rigtigt længe. Din reaktion er en blanding imellem at flytte hovedet fra siden til siden for at se hvor stenslaget ramte, og en indre lyst til at lukke øjnene og blot håbe at intet er sket. Det er selvfølgelig en tosset idé at lukke øjnene mens man kører, så du får hurtigt øje på det: lige der i højre hjørne, et rigtigt grimt stenslag… Det var da også pokkers at det skulle gå ud over dig, og så lige nu. Humøret var godt, yndlingsmusikken spillede i radioen, og nu har en lille sten ødelagt dagen. Kunne hvem end der producerer bilruderne da ikke bare lave dem ordentligt? Men tro os ? de prøver. Kampen mod de fritflyvende sten er en producenterne tager ganske seriøst, og som stenene desværre har vundet ind til videre. Der er dog erklæret krig ? producenter som Saint Gobain går frem i kampen, og lader sig ikke kue af at de fleste mennesker efterhånden ser det som noget vi bare må acceptere.
En oplagt måde at stoppe stenslag på er, at benytte skudsikkert glas. Hvis de kan stoppe en kugle, kan de vel også stoppe lidt grus? Ja og nej. Målet med skudsikkert glas er at stoppe projektilet her og nu ? der sker stadig strukturelle skader på glasset, men det er okay så længe det holder personene indenfor i live. Et tilpas voldsomt stenslag vil altså stadig vise sig på ruden, og vil vokse som vi kender det, hvis ikke ruden udskiftes. Der er selvfølgelig også andre problemer med at bruge glas der er svært at ødelægge ? hvis du er involveret i et trafikuheld kan det være umuligt for livredderne at få hevet dig ud i tide. Sidst men ikke mindst er prisen for skudsikkert glas betydeligt højere end for almindeligt glas, så medmindre man får stenslag en gang om ugen vil det næppe kunne betale sig selv hvis det virkede.
Producenterne henter dog inspiration fra de skudsikre ruder. Der arbejdes lige nu på interessante kombinationer af plexiglas og nano-lim, der sammensat kan give et ekstremt holdbart materiale der stadig er fuldt ud gennemsigtigt. Dette nye materiale får ikke sin holdbarhed ved at være ekstremt hårdt ? det er derimod så fleksibelt, at en sten vil få et lille punkt på ruden til at bue ind i ganske kort tid. Energien afsættes altså stille og roligt i ruden, stenen ruller af, og ruden kommer ud på plads igen. Der er hverken den velkendte lyd af et stenslag, eller mærket efter det. Sandsynligvis vil du som chauffør ikke engang lægge mærke til det. Teknologien er stadig under udvikling, men vi håber alle på at stenslag snart vil være noget man havde ?da far var dreng?.