Du behøver ikke at sulte dig for, at opnå et betydeligt vægttab. Tværtimod kan du spise dig mæt i god mad, og samtidig tabe dig. Og du må også snyde en gang i mellem og snuppe en kage eller, hvad du nu har lyst til. Det er alt sammen med til, at øge dit vægttab.
Har du ligesom mig forsøgt alle mulige ? og ikke mindst umulige ? slankekure, så vil du sandsynligvis opleve denne kur, som en mirakelkur. Men det er det ikke! Der er en naturlig forklaring på, hvorfor du taber dig meget og hurtigt ved, at indtage et stort antal proteiner hver dag. Det kræver naturligvis, at du samtidig skærer alle de hurtige kulhydrater væk, eller i hvert fald de fleste. Men det vil du sikkert ligesom jeg ikke opleve, som et problem, når du samtidg kan mæske dig i lækkert kød og grøntsager næsten til du revner.
Du tror det er løgn
Måske har du allerede set dig omkring på siden og læst nogle af indlæggene. Måske tror du, at det er for godt til at være sandt? Eller at jeg fylder dig med løgn? Hvis du tænker sådan, bebrejder jeg dig ikke. Jeg havde det på samme måde. MEN DET VIRKER! Her kan du se min vægttabs historie for de første 80 dage ? set i en graf.
Som du kan se, så er der små toppe undervejs. Det er dagene efter snydedagen, hvor man uundgåeligt tager lidt på. Men som du også kan se, så er der et glidende vægttab på 1,3 kg om ugen i gennemsnit.
Hvis du ejer en iPhone, så kan du downloade apps til at følge dit vægttab. Der findes både gratis apps og apps du betaler for.
Lækker middag?
Der er ikke nogen grund til, at gøre slankekuren kedelig. Din aftensmad skal naturligvis bestå af kød og fx grøntsager og røde bønner. Du vælger selv, om det skal være laks, kylling eller oksekød. Jeg køber som regel frosne kyllingebryst med skind, eller kyllingelår. Det tager 45 minutter i ovnen, så er de klare. Vælger du oksekød, så kan det være hakket kød, steaks eller fx en steg. Ind i mellem køber jeg en højrebssteg eller lignende ? specielt hvis den er til at få til en ordentlig pris. En steg af god størrelse giver aftensmad til et par dage og kød til frokosten i et par dage.
Der er mange muligheder, så længe du holder dig til gruppen af ?tilladte? fødevarer. Husk nu ? ingen sovs!
Pumpkin Pie til din snyde-dag
Indtil mit første besøg hos gode venner i USA i 2001, havde jeg altid tænkt på Pumpkin Pie (græskartærte) med afsky. Men jeg blev hurtigt omvendt!
Et besøg på det lokale Winery med gårdbutik og hjemmelavede Pumpkin Pies ændrede min holdning til tærten. Så meget, at vi var nødt til, at vende tilbage og købe flere tærter! Lad det dog være sagt med det samme, den indeholder temmelig meget sukker, så det er ikke en kage du skal spise ofte. Men på snydedagen kan du sagtens tage et stykke.
Siden 2001, har jeg bagt en Pumpkin Pie eller tre hvert år. Opskriften har jeg fra det omtalte Winery, som udover vin også har en produktion af blandt andet græskar. Jeg har ændret lidt i opskriften, så den er blevet min egen, og alle der har smagt den er blevet ellevilde.
Du får herunder den originale opskrift. Mine små ændringer beholder jeg for mig selv, men jeg er sikker på, at du formentlig selv vil prøve dig frem med små ændringer.
Pumpkin Pie opskrift
Du laver en almindelig tærtedej og lægger den i en tærteform på ca. 26 cm i diameter.
Fyld:
2 store æg ? let piskede
3/4 kop (ca. 175ml) brun farin
1/2 kop (ca. 120ml) sucker
Rør eller psik de tre ingredienser sammen og tilsæt følgende:
1½ kop (ca. 355ml) frugtkød fra et modent græskar
1/2 tsk. salt
1 tsk. stødt kanel
1/4 tsk. stødte nelliker
1/4 tsk. allehånde
1/2 tsk. stødt ingefær
175ml evaporated* mælk
Rør/pisk alle ingredienserne sammen og hæld fyldet I tærteformen med dejen i.
Drys stødt kanel henover tærten før den kommer I ovnen. bag den ved 200 grader i ca. 45 minutter eller til den har ?sat sig? ? det vil sige at fyldet ikke er flydende mere.
*) Evaporated mælk er svært at få i Danmark, så du kan lave det selv. Til denne opskrift hælder du en ½ liter sødmælk i en stor gryde og tilsætter 75 gram rørsukker. Mælk og sukker koges ind til der er ca. 175ml og køles af. Hæld den igennem en si, så der ikke er for mange klumper med. Mælken vil blive en anelse brunlig og tyk.
Tærten er god både lun og kold og spises med flødeskum til.
Velbekomme!
Protein pulver til slankekuren
Du har måske overvejet, eller overvejer lige nu, om du skal bruge proteinpulver for, at få den mængde proteiner, du har behov for under din proteinslankekur. Som du allerede ved, så har du jo behov for, at indtage en del flere proteiner under kuren, end du ellers gør, og proteinpulver kunne være genvejen til det.
Kan proteinpulver bruges?
Jeg har selv haft det i tankerne mange gange, men har været tilbageholdende med at kaste mig ud i det. Mest af alt fordi, hvis det ikke virker, eller jeg ville tage på i stedet for, at tabe mig ville det være et tilbageslag. Derfor har jeg heller ikke undersøgt det nærmere, men lyttet lidt til, hvad forskellige mennesker har sagt om det.
Den grundlæggende årsag til, at proteinpulver ikke er et godt supplement til kuren er, at de fleste og almindeligste proteinpulvere er fremstillet af valle, som er et mælkeprodukt. Du kender betegnelsen fra ost ? ostevalle. Mælk indeholder laktose, som kort sagt er et sukkerstof, og det er også derfor, at mælk er bandlyst på proteinslankekuren.
Hvis du kender lidt til proteinpulvere i forvejen, så ved du også, at man kan få valle proteinpulver, som er laktose-fri, og så skulle den jo sådan set være i orden. Men det er det ikke. Mælk har et højt insulin indeks, hvilket modarbejder din slankekur.
Hvis du alligevel tænker, at det er værd at forsøge med proteinpulver, så findes der pulver som ikke er baseret på mælk. Og jeg vil anbefale dig, at såfremt du vil give det et forsøg, at du så bruger netop den type proteinpulver.
Efter at have læst lidt mere om emnet, så tror jeg på, at det kan have en gavnlig virkning. Du skal bare hold øje med, at du så ikke sammenlagt får alt for mange proteiner over en længere periode, da det kan skade helbredet på længere sigt. Men over en kortere periode skulle det nu ikke have de store indvirkninger. Men som altid, hvis du er i tvivl, så rådfør dig med din læge.
Vægtstigning efter slankekur
Vægtstigning efter slankekure vil de fleste opleve, og som beskrevet i artiklen Hold vægten, så kan det gå meget hurtigt. For at se, hvor hurtigt det egentlig går, har jeg lavet et eksperiment med mig selv, som forsøgskanin. Eksperimentet havde to faser ? eller jeg skal måske skrive har to faser, for den anden fase er først lige begyndt. Den første fase var at fastslå, hvor hurtigt det ville gå med at tage på igen, og hvor meget. Den anden fase, som først lige er begyndt, skal give et fingerpeg om, hvordan og hvor hurtigt et vægttab realiseres, når proteinslankekuren genoptages.
En imødeset vægtstigning
Da jeg i første omgang indledte min protein slankekur den 1. januar, havde jeg sat det mål, at jeg skulle tabe mig 30 kg indtil den 12. juli. Det vil sige på lidt over et halvt år. Årsagen til denne tidshorisont var, at jeg efter denne dato skulle deltage i en række festligheder, hvor jeg ikke ville holde mig tilbage, så jeg imødeså en naturlig vægtstigning i den periode. Den 12. juli havde jeg tabt mig præcis 21,8 kg. Altså ikke de 30 kg, som jeg havde sat som mål, men jeg var godt tilfreds. Jeg havde i øvrigt en snak med et par fagfolk, herunder en læge, som mente at 30 kg på et halvt år ville være svært at opnå, så de knap 22 kg var faktisk rigtig flot.
Vægtstigning ? hvor hurtig og hvor meget
Nå, men I første omgang var det min hensigt, at vende tilbage til kuren efter de omtalte festligheder, for jeg vil opnå et vægttab på 30 kg. Så var det jeg fik tanken, at lave et eksperiment, som skulle vise hvor hurtig en vægtstigning jeg ville blive ramt af, og hvor mange kilo jeg ville tage på.
Efter en uges festligheder, havde jeg taget 1,1 kg på. Det var faktisk lidt overraskende, at jeg ikke havde taget mere på ? synes jeg selv ? så det lovede godt. Det var så, som fortalt, meningen at jeg skulle tilbage på kuren, men i stedet indledte jeg eksperimentets første fase ? spis hvad du vil fra 12. juli til 2. september, altså knap 2 måneder. Og det gjorde jeg!
Jeg spiste en masse brød, smør, yoghurt, junkfood, kartofler, ost, syltetøj og så videre. Jeg indtog også slik og chokolade af forskellig art, samt drak sodavand og juice. Kort sagt, alt det jeg ikke havde spist i et halvt år, eller kun på snydedagene.
Resultatet var en vægtstigning på 7,6 kg på knap to måneder! Ikke så overraskende, men alligevel tankevækkende, at det kan gå så hurtigt.
Eksperimentets anden fase
Nu er jeg så gået i gang med slankekuren igen, og har indledt eksperimentets anden fase, nemlig at se om vægtstigningen har nogen effekt på, hvor hurtigt jeg taber mig igen, og hvor meget. Mit mål er stadig et samlet vægttab på 30 kg ? men egentlig tror jeg, at jeg vil tabe mig 35 kg, hvis jeg kan. Jeg skriver naturligvis løbende om, hvordan det går.
Hold vægten
Hvad enten du skal tabe dig 5 kg eller 30 kg, som jeg, så spekulerer du sikkert over, om du kan holde idealvægten, når kuren er slut. Jeg vil provokere dig lidt, og sige, at det kan du ikke. Med mindre, du lægger dine kostvaner om og begynder at motionere ? bare lidt.
Når du har nået din ønskede vægt og kuren dermed er ovre, skal du ikke kaste dig over alt det, som du ikke har spist under slankekuren. Gør du det, så vil du hurtigt være tilbage ved udgangspunktet. Slankekuren skulle gerne have hjulpet dig af med de overflødige kilo på en hurtig og effektiv måde, og er ikke den måde, du skal spise på resten af livet.
Undervejs på kuren, er du blevet lettere og alene af den grund, har du fået mere energi. Måske har du fået så meget energi, at du er begyndt at motionere eller ligefrem træne i et fitness center. Derfor har du også behov for flere kulhydrater end til at begynde med. Langsomt men sikkert bør du derfor introducere fx frugt og andre grøntsager i din kostplan. Eftersom du gerne vil holde idealvægten, så ved du selvfølgelig godt, at du skal spise mindre portioner mad.
Hvis du før slankekuren spiste masser af junkfood, fedende mad, slik og drak sodavand i spandevis, så er det selvfølgelig ikke det, du skal kaste dig over igen ? med mindre du gerne vil tage kiloene på igen og mere til.