Jeg har altid hadet at skulle ud at købe ting. Det er næsten lige meget hvad det er. Jeg hader det, når min t-shirt går i stykker, eller jeg skal til et fancy arrangement hvor jeg ikke har det nødvendige tøj. Så er jeg nødt til at gå hen i det lokale storcenter, vade fra tøjbutik til tøjbutik og forsøge at finde noget der lever op til kravene og ikke sidder helt forfærdeligt på mig.
Tøj er dog en forholdsvist nem ting at ordne, da det er relativt billigt. Hvis man laver en fejl, så kan man typisk returnere tøjet indenfor 14 dage, og selv hvis det ikke kan lade sig gøre, jamen så er det en ret begrænset mængde penge man har spildt. Men når de store og dyre ting skal købes, så er jeg ved at få et panikanfald. Uanset om vi taler køleskab, fryser eller en ny seng, så finder jeg det vildt ubehageligt overhovedet at skulle gå i gang med processen. Men da jeg for nyligt stod overfor den største, og dyreste, udfordring af denne art, endte jeg med at lægge en strategi, som jeg nu kan bruge til alt andet.
Jeg stod nemlig overfor at skulle købe en ny bil. Den gamle kunne knap nok klare mine daglige køreturer længere, og da vi havde en baby på vej var den også snart for lille til vores familie. Så der var ikke noget at gøre: jeg skulle finde mig en ny bil. Du kan tro angsten den satte ind: det her var den dyreste og vigtigste ting jeg stod overfor at skulle købe i flere år.
Så jeg valgte at gå systematisk til værks. Først lavede jeg en lang liste over alle de forskellige ting, der burde spille ind i mit bilvalg. Jeg tog højde for, at vi måske ville udvide familien senere, og at jeg selv er relativt høj og at mine børn derfor med al sandsynlighed også vil have lange ben, som der derfor skal være plads til på bagsædet. Jeg overvejede de benzin-økonomiske aspekter, og overvejede endda detaljer som soltag og ekstra-udstyr.
Til sidst tog jeg så ud til en anerkendt bilforhandler, og kiggede mig omkring. Jeg fandt to modeller, der levede op til mine krav: den ene var en stor og dyr Mercedes, mens den anden var en billigere Dacia. Hvis jeg ikke havde gjort det klart for mig selv nøjagtigt hvad jeg havde behov for, så var jeg måske endt med at bruge mange flere penge på en Mercedes, selvom Dacia?en opfyldte præcis de samme krav. Det er også ganske muligt, at jeg blot ville have valgt den første og bedste bil. Så den her systematiske tilgang var altså noget der virkede, og noget jeg fra nu af vil bruge i alle andre områder af mit liv.