Der er heldigvis sket rigtigt mange fremskridt her i verden, når det kommer til opmærksomheden omkring planetens klimaforandringer. Det er de færreste her i landet, der ikke er bare en smule opmærksomme på, at vi langsomt nærmer os en klimakatastrofe, hvis vi ikke begynder at ændre vores adfærd. Det har så selvfølgeligt også ført til, at rigtigt mange søger at ændre deres adfærd. Vi er nødt til at løfte i flok, hvis vi skal have en chance for, at gøre vores planet til et sted som kan nydes i fremtiden ? og specielt for de fremtidige generationer. Ingen ville være stolte af at give en ødelagt planet til vores børn eller børnebørn.
Det er dog ikke altid helt tydeligt, hvordan man bedst opnår dette mål om, at mindske sin egen negative effekt på miljøet. Det er absolut ikke nogen simpel problemstilling, og der er mange forskellige aspekter, man er nødt til at tage højde for. Det kan dog godt være frustrerende at skulle dykke så dybt ned i tingene, før man kan begynde at tage handling. Derfor er der mange, der i stedet bare vælger at reagere hurtigt og instinktivt. Det kan på overfladen se ud som om, at det de gør selvfølgeligt er en god ting for miljøet. Nogle gange er det da også tilfældet: men man kan godt komme til at snyde sig selv.
Et godt eksempel på en forhastet konklusion er, at folk hører om de store problemer vi har med plastik. Plastik er lavet af olie, og det er ikke alle former for olie-produktion der er specielt bæredygtige. Samtidig har de fleste nok set billeder fra de steder i verdenshavene, hvor hele ?ører? af plastikaffald har samlet sig. Der er bliver smidt ufatteligt meget plastik ud hver eneste dag, og det bygger sig op på lossepladser, skove og vandløb. Plastikaffald kan skade dyreliv og naturen helt generelt. Det virker derfor på overfladen som en god løsning, at holde helt op med at bruge plastik. Så det er der mange, der beslutter sig for at gøre.
Men det er en forsimplet løsning: der er nemlig en rigtig og en forkert måde at bruge plastik på i køkkenet. Plastik-ting der er lavet til engangsbrug er ganske rigtigt et stort spild: de ender i skraldespanden lynhurtigt, og har kun gjort vores liv en smule lettere. Men hvis du køber condibøtter og lignende plastikbeholdere, der er designet til flergangsbrug, så er du ikke med til at øge mængden af plastaffald. Plastik er et godt, billigt og praktisk materiale, som er helt fint at benytte sig af, så længe det ikke er til engangsbrug.
Hvis folk køber en masse glas-beholdere, fordi de ønsker at undgå plastik, så kan de faktisk risikere at have en større negativ indvirkning på miljøet. Produktionen af glasvarer skal nemlig også regnes ind, og her kan produktionen af CO2 og lignende godt ske at være større per produkt, end hvis man købte plastbøtter i stedet for.